LG er blevet kulturpasaktør - brug dit kulturpas hos os

01-10-2025

Er du mellem 15 og 24 år og står uden job eller uddannelse, så skal du læse med her! 

I 2025 og 2026 har Kulturministeriet i samarbejde med Danmarks idrætsforbund og dansk kulturliv indgået et samarbejde om at skabe bedre forudsætninger for, at unge i målgruppen bliver en del af samfundets kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber og på sigt får lyst til og mod på at starte i uddannelse og/eller i job.

Det har de gjort med et kulturpas, som betyder, at de unge kan få et digitalt betalingskort, som kan bruges i fællesskab med andre på oplevelser og aktiviteter i hele landet, uanset om de kan lide at bevæge sig, være kreative eller noget helt tredje. De unge får hver 1000 kroner om året i 2025 og 2026.

I LG er vi glade for at kunne være med til at give unge større mulighed for at blive en del af foreningslivet og skabe fællesskaber, der kan gavne dem i deres videre uddannelses- eller arbejdsliv.

Så hvis du er mellem 15 og 24 år og står uden for job eller uddannelse eller går på en forberedende grunduddannelse (FGU), er der mulighed for at bruge kulturpasset. Læs mere her om, hvordan du kan få et kulturpas. Når du er blevet godkendt til kulturpas, vil der gå op til 24 timer, før kulturpasset er klar til brug.

 


10