Vi søger ny medarbejder til LG's administration

05-07-2022

Event- og kommunikationsmedarbejder søges til glad gymnastikforening

Vil du være en del af en af Danmarks største gymnastikforeninger med fokus på fællesskab, glæde og positiv udvikling? Vil du være med til at skabe gode oplevelser for børn, unge og voksne gennem forskellige events samt sikre god kommunikation og samarbejde med foreningens samarbejdspartnere?

LG gymnastik søger en medarbejder, der skal bidrage til det daglige arbejde i foreningens administration og blandt andet have ansvar for planlægning og koordinering af forskellige events og skolesamarbejder, for administrering af foreningens repræsentationshold samt for kommunikationen med medlemmer og andre interessenter.

 

Om stillingen

Som Event- og kommunikationsmedarbejder bliver du en vigtig del af foreningens arbejde med at skabe gode oplevelser for børn og unge samt skabe synlighed og interesse gennem forskellige kommunikationsformer. Du kommer primært til at arbejde med:

 

Din profil

Du har lyst til at indgå i et fællesskab, som også i høj grad er baseret på frivillighed. Du er imødekommende, hjælpsom og har en positiv indstilling til alle typer af opgaver, store som små.

Du har erfaring med at navigere i en foranderlig hverdag, og du har sans for overblik og er god til at have mange bolde i luften, samtidig med at du har sans for detaljen, når arbejdet kræver det. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du følger opgaverne til dørs inden for fastsatte deadlines. Du tager ansvar for dine opgaver og tager initiativ, hvis du oplever at noget kan gøres anderledes. Du er villig til at udvikle og dygtiggøre dig inden for dine ansvarsområder.

Du kender til gymnastikverdenen og foreningslivet og kan rådgive og vejlede andre internt i samarbejdet med trænere om udvikling af GymStar-konceptet samt eksternt i samarbejdet med skoler og kommuner om idræts- og gymnastikforløb.

Du er god til at formulere dig og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Du har gode IT-kundskaber og er god til at sætte dig ind i nye systemer. Du er en erfaren bruger af Word og Excel. Det er en fordel, hvis du har kendskab til sociale medier og er en øvet bruger af Facebook og Instagram.

Du har en relevant uddannelse og/eller praktisk erfaring inden for f.eks. idrætsområdet, kommunikation eller eventplanlægning.

 

Vi tilbyder

En uformel, men professionel arbejdsplads med fokus på kvalitet, loyalitet og udvikling. Administrationen består af 7 medarbejdere, og vi værdsætter samarbejde, kommunikation og et godt socialt fællesskab højt. Vi er en arbejdsplads med ’højt til loftet’ og plads til både grin og godt humør, samtidig med at der i perioder kan være behov for at arbejde fokuseret og effektivt.

Arbejdet er sæsonpræget, og du vil opleve at have perioder med skiftende arbejdsbelastning. Vi lægger vægt på ansvarlighed både i forhold til opgaver og arbejdsindsats.

 

Ansættelse

Stillingen forventes besat i august eller start september 2022. Præcis dato for tiltrædelse vil blive aftalt ved ansættelsen. Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdet er som udgangspunkt placeret i dagstimerne på foreningens kontorer i Kildeskovshallen i Gentofte.

Der kan dog forekomme arbejde uden for almindelig arbejdstid og -sted, da noget af arbejdet indebærer samarbejde og kontakt til frivillige, instruktører, mm. Dertil forventes, at der lægges noget frivilligt arbejde i enkelte weekender i løbet af ansættelsesperioden i forbindelse med opvisninger og andre events.

Lønnen forhandles forud for ansættelsen.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgninger sendes til Administrationschef Elisa Malling Beck på elisa@lg-gymnastik.dk senest 2. august 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i begyndelsen af august 2022. Har du spørgsmål kan du ligeledes henvende dig på mail til elisa@lg-gymnastik.dk.